|
|
Kobber, (af lat. cuprum, af gr. Kypros 'Cypern'), grundstof nr. 29 placeret i det periodiske systems 11. gruppe; atomtegn Cu. Kobber er et forholdsvis blødt, rødt metal. Det har stor ledningsevne for elektricitet og varme. Densiteten er relativt høj, og kobber regnes derfor blandt tungmetallerne.
|
 |
Kobber findes som brugsmetal fra ca. 5000 f.Kr. og hører således til oldtidsmetallerne. Fra ca. 3000 f.Kr. anvendtes bronze, der er kobber tilsat kvalitetsforbedrende andre metaller (arsen, tin, bly).
Kobber er kemisk meget modstandsdygtigt. Den atmosfæriske lufts indhold af carbondioxid i forbindelse med luftens ilt og vand fører til dannelsen af ir.
Rent kobber anvendes pga. metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Næst efter sølv er kobber det metal, der har den bedste ledningsevne for elektrisk strøm og varme, hvilket udnyttes i alskens elektrisk og elektronisk udstyr og i varmevekslere.
Metallets farve spiller en rolle ved dekorative anvendelser og i mønter. Kobberlegeringer dækker spektret fra det røde kobber over bronze, gyldne og gule farver til hvid. Dertil kommer anløbningsfarverne, hvor både rent kobber og messing- og bronzelegeringer i luften efterhånden antager en holdbar, lysegrøn farve (ir), som både udnyttes arkitektonisk i tag- og facadebeklædning på bygninger og kunstnerisk i statuer og monumenter. Endelig danner gods af kobber og kobberlegeringer ofte grundlaget for forsølvning eller forgyldning.
|
Kobber til industrien